Selvhjælp?

Det er så svært det her. Hvis du er den tænksomme type og af og til, som jeg, føler en trang til at systematisere et uvejr eller en lykke du oplever, ved at tvinge det ned på skrift, så har du måske også erfaring med, at det for fanden bare ikke er særlig nemt. Men nu prøver vi alligevel. Det vil sige, at det er mig der prøver, men at du er meget velkommen til at være med. Læs videre

Min far

Jeg er skilsmissebarn. Det er der så mange der er i dag, og skilsmisser kan foregå på mange forskellige måder. Mine forældres var en af de mere ubehagelige. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har kunnet mærke nogen kærlighed mellem dem. Jeg kan huske en del fra min barndom, og brudstykker fra meget langt tilbage. Men intet om at være glad for hinanden eller at være en lykkelig familie. Der var uenigheder, skænderier og kulde. Det kunne kun gå én vej. Min far er en hård mand men en af de sidste dage, hvor vi alle var under samme tag, stod der en kaffemaskine på det tomme gulv i det store hus, han havde bygget til os. Han sparkede til den sorte ledning på gulvet med tårer i øjnene. Han så ikke på mig, bare ned. Den slags tårer, der siger noget om skuffelse og bristede forventninger. Den slags tårer der er uundgåelige, når man skal forsøge at forlige sig med, at man skal til at opbygge sit liv på ny velvidende, at der kommer til at gå lang, lang tid før det holder op med at gøre ondt i det. Det er den eneste gang, jeg nogensinde har set ham græde. Læs videre

Billede

Om ondskab

Hvad er ondskab

Ondskab er et fascinerede begreb. Og i sagens natur svært ubehageligt. Det er det af flere årsager. En art metaårsag – måske den vigtigste – er at ondskaben er så tæt på. Desværre tror jeg ikke længere kun, at den er tæt på. Læs videre